onsdag den 23. april 2014

Art journal


Jeg har lavet et par sider mere i min art journal. Efter jeg er begyndt at arbejde med Dylusions får jeg lavet mere end nogensinde før og efter en lang periode hvor jeg ikke rigtig har fået lavet noget som helst så skal jeg lige love for at det er vendt. Det bliver ikke til mange kort eller scrapsider men jeg får endelig lavet noget hvor jeg selv bliver glad for det endelige resultat.






Jeg har stadig lidt problemer med at farven render igennem i midten af bogen men jeg har bestemt mig for at det bare er en del af charmen i min art journal :) en stille morgen har givet mig tid til at blogge. Om lidt kommer det første dagplejebarn og vi skal besøge en kollega og når dagen er omme så er der sørme weekend til tirsdag morgen. :)


torsdag den 3. april 2014

Dylusions

Fra jeg så dukkestempler første gang har jeg holdt meget fast på at dem skulle jeg ALDRIG eje eller arbejde med!!!.... Nu er der så sket det at jeg er kommet til at købe nogle dukkestempler og ups... Jeg er super begejstret. Ja, næsten afhængig på ingen tid. De er da super søde og så er der jo et hav af muligheder med dem. Hvis nogen skulle være i tvivl så er jeg rigtig glad for at arbejde med Dylusions for tiden og her synes jeg at dukkerne passer rigtig godt ind. Her er mine første forsøg. Er faktisk godt tilfreds. :)







 

onsdag den 26. marts 2014

Endnu et par sider i min art journal.

Jeg har lavet et par sider i min Dylusions art journal. Jeg købte både den store og den lille bog på convention i Middelfart og her er det den lille jeg er kommet i gang med. Jeg har lidt problemer med at al farven samler sig i midten af siderne og det giver en mørk stribe på både den side jeg arbejder med og på de sider der kommer lige før og efter. Det må så være en del af siden... Men indimellem er det nu lidt træls.




søndag den 9. marts 2014

Convention

Lørdag morgen lavede jeg dette kort til en af Kasper's klassekammerater...


Da Kasper var afleveret til fødselsdag hos klassekammeraten tog vi lige en tur til Middelfart og kiggede ind til convention. Hold nu op hvor er jeg bare træt af at jeg ikke fik meldt mig til... Den fejl laver jeg da ikke til oktober. :) Jeg havde bestilt lidt varer i forvejen og så smuttede der på mystisk vis lidt ekstra med hjem... Ups! :D Dette er høsten.


I dag skal det helt fantastiske vejr bruges INDE ved scrapbordet. :) God søndag til jer alle.

fredag den 7. marts 2014

Kort


Jeg har lavet et kort til min mors kollega som fylder 40. Min mor har ikke kendt hende så længe så hun ved ikke så meget om hende. Derfor var der frit valg på alle hylder og så valgte jeg selvfølgelig endnu engang at arbejde med mine Dylusions. :)


Kortet skulle indeholde et gavekort så jeg lavede en lille lomme der matcher forsiden.

onsdag den 5. marts 2014

Cykelkort

Kasper skulle til fødselsdag hos en klassekammerat i weekenden. Kammeraten ønskede sig penge til cykeludstyr så jeg lavede dette kort til ham med penge i.

 
Det er farvet med Dylusions og så er der sprøjtet vand gennem en stencil.
 Til sidst er der stemplet med cykler og "have a great day" stemplet.

mandag den 24. februar 2014

Lidt flere sider i bogen.

Jeg har lavet lidt flere sider i min bog. Jeg er blevet super glad for mine Dylusions og det gør det jo en hel del nemmere at få lavet lidt mere. :)

Den første side er om mig selv og nogle af de ting der gør mig glad.

 Næste side er med et par billeder fra Halloween.

Jeg har også lavet en side med Kasper og hans
 kusine Thea. De er rigtig gode legekammerater.


Så har jeg lavet en side med billeder af Kasper
fra han var helt ny og til 2012.